Anders Haahr

Slaget som ingen af os havde set komme

Caroline Wozniackis største kamp, sejren i Australian Open, opsummerede på en måde hele hendes karriere, og var en centimeter fra aldrig at finde sted. Anders Haahr Rasmussen, der har fulgt Wozniackis karriere og skrevet en bog om Danmarks første Grand Slam-singlevinder, om kampen hvor hun gik all-in.

Wozniackis sejr er et drama i fire akter

Efter et årti med op- og nedture vandt tennisspilleren Caroline Wozniacki Australian Open 2018. Det var ikke bare opsigtsvækkende på grund af præstationen i sig selv. Det var også bemærkelsesværdigt, fordi hendes historie i den grad minder om en helt klassisk udviklingshistorie, som vi kender dem fra de store fortællingers verden. Her kommer Wozniackis karriere i fire akter, fortalt af tennis-aficionado Anders Haahr.

Manden og præsten

Kan man være forældre sammen, når man ikke længere er kærester, og er der en grund til at få børn, som ikke starter med dig selv? Skal vi miste kontrollen, miste noget af os selv og være sårbare, for i virkeligheden at leve?

En fortælling om at være træt

Anders er udmattet. Hver dag vågner han med en krop af bly. Fra tidligere at kunne spille tennis i timevis bliver han nu forpustet af at gå i Netto. Lægerne finder spor af borrelia og et svækket immunforsvar.

Hemmeligheden bag at blive verdens bedste?

AKTUEL IGEN. Roger Federer mod Rafael Nadal. Det er en af de største sportslige rivaliseringer nogensinde, ikke bare i tennis, men i hele sportshistorien. Og nu, efter tre års pause, er Federer tilbage i Nadals kongerige til grusturneringen French Open. Anders Haahr Rasmussen skrev i 2017 dette essay om de to spilleres rivalisering, og om hvorfor Federer på det tidspunkt spillede noget af det bedste tennis, der nogensinde har fundet sted på kloden. Svaret rækker langt ud over sporten og dybt ind i, hvad et menneske kan blive til.

En flink og gusten fyr

Det er ikke for at sige, at alt flirt og forførelse foregår i gråzoner, hvor rigtigt og forkert er umuligt at skelne mellem. Det er heller ikke for at sige, at alle mænd, selv de flinkeste af dem, dybest set er nogle gustne karle. Det er bare fordi, jeg har en mistanke om, at de mænd, der overskrider kvinders kropslige grænser, ikke altid er nogle andre. Nogle gange er det også mig. Tror jeg. Måske.

Hvorfor point-systemet i tennis er håbløst kompliceret, totalt genialt og grundlæggende kapitalismekritisk

Artikel i Zetland.

Ligesom folkeskolen, sundhedsvæsenet og mediebranchen bliver også tennissporten presset til at lade sig strømline og ensrette for at sikre vækst og sund økonomi. Sportens middelalderlige pointsystem er nok den vigtigste slagmark i den kamp. Og det er en kamp, man med fordel kan lade sig inspirere af.

Freelance (AKT1 #39)

Radio og biografmørke er oplagt ægteskab. Det kan ikke komme bag på nogen, der har fulgt radiomediets udvikling de senere år. Men i stedet for blot at afspille podcasts, tændte AKT1 for lamperne og mikrofonerne, for at give publikum muligheden for at være med, når vi vækker fire hørespil til live. Dette skete i Christianias gamle biograf, Byens Lys.

Rabarberbladet

Rabarberbladet er en ultra lokal avis, der bringer breaking news og andre ting fra Rabarberkvarteret. Det skrives af frivillige skribenter og redigeres af journalisterne Anders Haahr Rasmussen og Martin Selsøe Sørensen.

Wimbledon 2015-2017

Alle ugens hverdage sætter værten Anders Haahr Rasmussen – samt håndplukkede gæster – ord på den hvide sport, og foruden at bringe lytterne ajour om kampene på græsplænerne i Wimbledon, vil der være rig lejlighed til at meditere på denne smukke og sommerlige sports mange facetter.

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere